Link til andre sider kystsikring
Infomøde 28.11.18
klik på billederne

Kystinspektoratet har en hjemmeside:

www.kyst.dk  .
Siden er god og er meget informerende.


Der var stor tilslutning til, at den nye Formand Kjeld Bogetoft kontakter de andre grundejerforeninger langs Vestkysten. Formålet er at starte en underskriftindsamling for en bedre kystsikring. Nu må det være nok, vi kan ikke bare sidde tilbagelænet og se på, at vores huse vælter i havet om nogle få år. Den tidligere forman Poul Lützhøft har prøvet med et tiltag, som kan læses længere nede, i 2005 uden resultat, men efter den seneste storm, må det være sund fornuft, at samle tropperne langs Vestkysten.

 

3. Sammenfatning og Foreløbig konklusion efter 2 år.

I denne sammenfatning redegør vi for de vigtigste resultater i det 3-årige forsøg med PEM-systemet ved Skodbjerge syd for Hvide Sande.

 

3.0 Generelle betragtninger om kysten.

Erosion og aflejring.

Langs den jyske vestkyst er der visse steder erosion, andre steder aflejring (fremrykning af kysten).

 

Disse 2 størrelser er tidsmidlede værdier over mange år, og på en kyststrækning, der f.eks. generelt rykker frem, kan der godt i nogle år ske en erosion, d.v.s. tilbagerykning. Dette skyldes, at erosion/aflejring afhænger af bølge, strøm og vandspejls forhold, samt tilførselen af sand.

Når man taler om erosion/aflejring af en kyst, vil man visuelt altid forholde sig til om stranden

vokser eller bliver eroderet. Stranden er dog kun en del af det samlede system, idet der også sker store ændringer af bunden udenfor kystlinien, og det er vigtigt at betragte det samlede system.

 

Under en stor storm eroderes en strand generelt. Da storme er hyppigst om vinteren opnår man det såkaldte vinterprofil. Erosionen skyldes først og fremmest at brydende og brudte bølger

transporterer sand i en retning væk fra kysten. Under en storm gnaves der derfor af stranden -

specielt hvis vandstanden er høj - og sandet transporteres et stykke væk fra kysten. Ofte kan man også iagttage, at revlerne samtidigt bevæger sig en smule væk fra kysten.

 

I mildere vejr-perioder er bølgerne mindre, og kan derfor nå helt ind til stranden, før de bryder. I

disse perioder transporteres sandet ind mod kysten af bølgerne, men mængden af sand der

transporteres af disse mindre bølger, er langt mindre pr. dag end den udadrettede transport fra

stormbølgerne. De mindre bølger regenerer altså stranden (sommerprofil), men det kan tage meget lang tid, specielt efter en kraftig storm som den vi havde den 8 januar 2005, få uger før rørene blev sat i stranden.

 

En storm kan altså skabe et reservoir af sand ude i vandet, der kan bruges til at genopbygge

stranden, på et senere tidspunkt.

 

Ovenstående beskrivelse er meget simplificeret. Specielt skal det nævnes, at der også sker

variationer i sandtransporten på langs af kysten forårsaget af en kraftig ”bølge-genereret” strøm, der igen forårsages af bølgers brydning. Strøm gennem et hestehul i revlen er et eksempel på en bølgegeneret strøm. Bølgerne bryder normalt på revlerne, og er der hul i revlen kan bølgerne her nå helt ind til stranden før de bryder, og herved forårsage lokalt større angreb på stranden. Generelt betyder revlernes opførsel meget for strandens udseende.

 

Sandfodring

Området er valgt som et kompromis mellem forskellige muligheder, og det væsentligste problem for forsøget på den valgte strækning er den stadige sandfodring, der foregår nord for området: 10

4 km nord for forsøgsområdets nordlige ende ligger Hvide Sande, hvor der er forbindelse mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Her blokerer molerne delvist for sandtransporten langs kysten. I dette område er sandtransporten sydgående, og har i et gennemsnitsår en størrelse på godt 2 millioner kubikmeter per år.

Hvis man blokerer for sandtransporten får man erosion syd herfor. Derfor er der lagt kystparallelle bølgebrydere på en delstrækning langs stranden syd for Hvide Sande. Nedstrøms dette område kan man forvente erosion, da bølgerne kan gnave af kysten, hvis den samtidigt ikke får tilført sand nordfra. Derfor sandfodrer KDI kysten syd for havnen ved at dumpe sand, dels ude på en revle godt 500 m fra kysten, dels på selve stranden for at kompensere for den manglende tilførsel af sand nordfra.

Uden denne sandfodring ville der på forsøgsstrækningen ske tilbagerykning - erosion – af kysten, aftagende fra ca 2-4 m/år i gennemsnit på nordlige del af forsøgsområdet og aftagende til ca 0 i den sydligste del af forsøgsområdet.

 

De fremsatte vurderinger og foreløbige konklusioner er udelukkende de 2 uvildige eksperters, og der er enighed om konklusionerne.

Da SIC har spillet en særdeles aktiv rolle såvel i de offentlige medier som andre steder i tolkningen af forsøget, har vi set os nødsaget til i denne sammenfatning også at fremsætte SICs påstande, og kommentere dem.

 

Forsøget, der begyndte i Januar 2005 har nu kørt i mere end 2 år, og de sidste opmålinger af kysten er foretaget januar 2007.

 

Forsøget består af følgende elementer:

!" En opmåling af strand og havbunden 600 meter ud langs hele den 11 km lange

forsøgsstrækning.

 

!" En tolkning af kystens adfærd, med speciel henblik på om der er forskel på de strækninger,

hvor der er rør sammenlignet med de såkaldte reference strækninger. !" En forståelse af rørets virkemåde.

 

3.1: Opmåling af bund:

5

Figur: skitse af forsøgsområdet set fra oven.

Opmålingen af bunden foregår dels på land (Carl Bro), dels til søs (Kystdirektoratet).

Vi har opdelt områderne i 5 dele: 3 reference områder uden rør, og 2 områder med rør, se

ovenstående figur. Disse områder er i alt knapt 11 km lange. Ændringerne i koten af strand

(defineret som fra klitfod og 100 m ud, ligegyldigt hvor bred stranden egentlig er) og af havbunden

600 meter udenfor er gengivet i de 3 tabeller nedenfor.

Reference 1 Rør 1 Reference 2 Rør 2 Reference 3

”Strand”:100 m

bredt bælte fra

klitfod

-11 17 -55 93 54

”Hav” (600 m

bælte udenfor de

100 m ”strand”)

7 0 -5 4 3

Pålejring(+) eller erosion (-) i cm fra Januar 2005 til Januar 2006.

Reference 1 Rør 1 Reference 2 Rør 2 Reference 3

”Strand”:100 m

bredt bælte fra

klitfod

-21 -5 -50 -55 50

”Hav” (600 m

bælte udenfor de

100 m ”strand”)

13 3 0.5 -19 10

6

Pålejring(+) eller erosion (-) i cm fra Januar 2006 til Januar 2007.

Reference 1 Rør 1 Reference 2 Rør 2 Reference 3

”Strand”:100 m

bredt bælte fra

klitfod

-33 12 -105 38 104

”Hav” (600 m

bælte udenfor de

100 m ”strand”)

21 3 -5 -15 14

Pålejring(+) eller erosion (-) i cm fra Januar 2005 til Januar 2007.

 

De 2 rørområder

Foran det nordligste 4.7 km lange rørområde har stranden bevæget sig op og ned og op gennem de første 2år. Ved sidste opmåling Januar 2007 var den ca 12 cm højere end da forsøget begyndte.

Foran det 900 m lange sydlige rørområde har det også gået op og ned, og for tiden er der pålagt 38 cm sand på denne del af strækningen.

De 3 reference områder

Det nordligste reference område er i dag 33 cm lavere end Januar 2005. Det midterste er betydeligt lavere, nemlig 105 cm, mens det sydlige (reference 3) er betydeligt højere, nemlig 104 cm.

 

3.2. Kystens adfærd

De i afsnit 1 gengivne resultater synes ikke at give noget entydigt svar:

" Stranden er vokset i begge rørområder, dog ikke særligt meget sammenlignet med strandens

naturlige fluktuationer. !" Stranden er blevet lavere i to af de tre reference områder, men i det sydlige reference område er stranden blevet betydeligt højere end i rørområderne.

Går man ikke mere i detaljer vil man på denne baggrund kunne konkludere at rørene muligvis har en svag positiv effekt.

 

3.2A: Tendensen i overgangsområderne

Hvis man går lidt mere i detaljer med opmålingerne (der foretages med 100 meters mellemrum på stranden) vil man se at skiftet fra erosion til aflejring ikke følger overgangen mellem rørområder og reference områder. F.eks . fortsætter erosionen fra det nordlige reference område 1.5 km ind i 7 rørområde 1, og den sidste km af det samme rørområde viser heller ikke tegn på aflejring.

Allertydeligst ses det i overgangen fra rørområde 2 til det sydlige referenceområde, hvor aflejringen bare vokser og vokser.

 

I det midterste reference område 2 uden rør er der tydeligvis erosion, hvilket kunne tyde på at

rørene kan have en positiv virkning. Men stranden var her allerede smal på en kortere strækning før forsøget begyndte, og siden hen er havet her godt i gang med at danne skår gennem klitten. Et sådant skår øger vindens mulighed for at transportere sand fra stranden op i baglandet, så den smalle strand fastholdes. Det er derfor svært at relatere opbygning/erosion udelukkende til rørene.

 

For øjeblikket detailmåler vi revlesystemet ud for dette område for at kunne forstå denne del af

kystens adfærd lidt bedre. Et hestehul i revlen giver som tidligere nævnt også anledning til lokal

erosion af stranden.

 

SIC har gået meget aktivt ind i tolkningen af resultaterne, og forklarer de observerede variationer ud fra en mekanisme, de kalder vasket sand. Med dette begreb mener SIC at rørenes tilstedeværelse øger strømningen i stranden, og herved skyller de finere partikler væk. Tilbage bliver kun det grovere sand, der gør stranden mere stabil.

Vi mener at forklaringen ikke har hold i virkeligheden: rørenes drænende virkning er begrænset –

hvis den overhovedet eksisterer, se nedenfor. Desuden er tætheden af rør ganske lille: kun ét rør med diameter på 8 cm pr 1000 kvadratmeter strand. At dette skulle kunne skylle hele stranden igennem kan simpelthen ikke passe. I forsøget har vi da også udtaget sedimentprøver ved forsøgets begyndelse og et år senere uden at kunne finde nogen tendens til at strandens sand skulle blive grovere. Som ventet er spredningen på resultaterne dog stor.

Teorien om vasket sand modsiges også af, at der er erosion i slutningen af det nordlige rørområde samt det midterste reference område: her er der erosion, skønt man jo skulle synes at sandet havde fået rig lejlighed til at blive vasket, da rørområdet er 4.6 km langt.

Så hvis man skal konkludere på det detaillerede forløb i overgangen mellem de enkelte områder må man sige at rørene ikke synes at have nogen effekt.

 

3.2B: Udbulinger foran de enkelte rørrækker

Rørene står i rækker med 100 meters mellemrum langs kysten I disse rækker er der 10 m mellem de enkelte rør. Man må derfor formode, at hvis der er en drænende virkning, vil den være størst i nærheden af rørrækkerne, og forsvindende midt imellem rørrækkerne, hvor vi jo er 50 m væk fra rørene. Det må derfor forventes at der sker mest sandaflejring ved rørrækkerne, mindre midt imellem. Med andre ord: der bør dannes en pude af sand ved hver enkelt rørrække, hvis systemet virker.

 

En sådan opbygning er aldrig blevet observeret når vi har synet forsøgsområdet.

Igen har SIC en forklaring: de enkelte puder (som aldrig er blevet observeret) danner lokale

(sand)høfder, der samler sand længere nede ad kysten og derved opbygger stranden også imellem rørrækkerne.

 

Dette lyder ikke rigtigt: hvis man end ikke kan se lokale udbulinger, hvordan kan de så have

høfdevirkning?? I øvrigt har en strand masser af udbulinger, små som store, uden at de ses at

fungere som sand-høfder.

Manglen på lokal akkumulation foran hver rørrække er en særdeles stærk indikation på, at rørene ikke har nogen effekt.

 

3.3. Rørenes virkemåde.

Det er naturligt at spørge om hvorledes rørene virker. Det er naturligvis ikke nødvendigt at forstå funktionen for at bruge rørene, blot de virker, men det er usædvanligt indenfor ingeniørverdenen ikke at prøve at forstå fysikken. Med en sådan forståelse er man jo også i stand til at sige hvor systemet eventuelt kan virke og hvor det ikke kan.

 

Det drejer sig om at dræne stranden. En drænet strand er mere stabil overfor bølgeangreb end en ikke-drænet strand, og generelt mener man at dette skyldes, at de enkelte bølger bringer sand med ind når de skyller op på kysten. Er stranden vandfyldt vil det meste af dette sand bringes med ud igen, når bølgen trækker sig tilbage. Er kysten derimod drænet vil en del af det vand, bølgen bringer med ind sive ned gennem stranden, så der transporteres knapt så meget sand med ud igen, når bølgen trækker sig tilbage. Denne effekt har været kendt i mange år, og har bl.a. været markedsført af GEO, der har udviklet det såkaldte Beach Management System, hvor man pumper stranden gennem en kystparallel rørledning for at dræne. Selv med en så kraftig fremprovokeret dræning er det dog kun lykkedes at samle moderate mængder sand op. Dette kan forbedre strandkvaliteten (mere sand), men har aldrig været tænkt som en egentlig kystbeskyttelses foranstaltning, i det mindste ikke på en så udsat kyst som den Vestjyske.

Grunden til at vi ikke mener, at rørene kan have en drænende virkning er den simple, at rørene ikke er, som dræn normalt konstrueres, nemlig forbundet med et afløb, så vandet kan komme videre.

For eksempel konstrueres et omfangsdræn omkring et hus således, at vandet gennem et hældende drænrør føres hen til en brønd (fagsprog: et område med lavt tryk) og derfra videre. Et markdræn ledes normalt hen til en grøft, hvorfra vandet strømmer videre (fagsprog: et område med lavt tryk).

 

Men PEM-røret ender blot dybt nede i sandet. Vandet der ledes gennem rørene skal jo også videre ud til havet, og der er der intet naturligt afløb (fagsprog: et område med lavt tryk) for enden af røret.

 

Man kunne forestille sig lag dybere nede med grovere materiale, f.eks.småsten, hvorigennem vandet ville løbe lettere, men det ville vandet så også gøre uden rør. Her må man jo også forstå, at vand ikke har så svært igen ved at løbe gennem sand, hvad man sagtens kan forvisse sig om ved at tømme en spand vand på stranden, vandet forsvinder med det samme. I øvrigt ville mellemrummene i et lag bestående af småsten hurtig fyldes op med sand i en strand, og så ville det ikke være lettere for vandet at strømme her end alle andre steder.

Fra SICs side har der været skiftende forklaringer på rørenes virkemåde: impermeable lag,

permeable lag, ferskvandstryk og lignende.

 

Vi har prøvet at analysere de forskellige muligheder. Hvis sandet overalt er ensartet vil rørene

faktisk have en drænende effekt på den af tidevandet skabte bevægelse i stranden. Desværre er den drænende effekt mikroskopisk: alle beregninger viser at det er meget svært at få mere end 0.5 liter/minut til at strømme gennem de enkelte rør, når de er placeret i sand med de trykforskelle, der her er tale om Dette har vi også testet i laboratoriet. Stranden ved Nymindegab skal samtidigt typisk tømmes for 50-100 liter saltvand pr løbende meter strand per minut når vi bevæger os fra høj- til lavvande, så dræningseffekten midlet over hele strækningen er mindre end én promille.

 

Antager man at dræningen kun forgår lokalt omkring de enkelte rør, f.eks. i en radius på 5 m (=halvafstand mellem de enkelte rør) bliver dræningseffekten lokalt stadig mindre end én procent.

Sammen med SIC har vi også udført trykmålinger i stranden nord for test området. Målinger viste at der var en vis trykforskel inde i røret og udenfor –midt mellem rørene. Dette tolker SIC som om rørene virker, på trods af at dette netop var at forvente ifølge vores teoretiske betragtninger, hvor vi påviser at denne trykforskel medfører at dræningseffekten er mikroskopisk.

Vi har prøvet at analysere effekten af høj-permeable områder i stranden, og konkluderer at rørene generelt ingen effekt kan have. Dog kan isolerede lommer af højpermeable lag (ral og lignende) sættes i funktion, hvis de ved hjælp af rørene kan sættes i direkte kontakt med havet. Dette må dog anses for at være et meget specielt tilfælde.

Vi kan ikke se at rørene forbedrer dræningen af strande med impermeable lag, da det stadigt er lige besværligt for vandet at komme ud i havet efter at det f.eks er bragt ned under et sådant lag. Igen kan man forestille sig helt specielle geometriske former af de impermeable lag, f.eks. skålformede lommer, hvor rørene kan have en vis virkning.

 

SICs hovedforklaring på virkemåden er ferskvandstrykket, og der henvises til en bog, der skitserer hvorledes ferkvand presses ud i havet over noget saltvand uden yderligere forklaringer.

Nu er der faktisk ikke noget rigtigt ferskvandstryk ved Skodbjerge, der jo ligger på en smal tange mellem havet og Ringkøbing fjord. Så ferskvandstilførslen til stranden er på årsbasis højst 20 liter/time per løbende meter strand. Som nævnt ovenfor løber der samtidigt ca 4-6000 liter/time saltvand ud, når vi bevæger os fra høj- til lavvande, altså mindst 200 gange så meget. Så ferskvandet kan kun have en mikroskopisk effekt. Men den har formodentligt slet ingen effekt, da ferskvandet som sådan ikke skaber nye strømninger, blot ændrer vandspejlet lidt på grund af de trykforhold der opstår, når let vand (ferskt) ligger over tungt (salt). Dette prøver vi nu at modellere ved hjælp af en numerisk model.

 

Sammenfattende kan vi sige, at der fra et strømningsteknisk synspunkt ikke er nogen

indlysende mekanismer, der skulle fremprovokere en betydelig øget dræningseffekt.

 

3.4. Afsluttende bemærkning:

Efter 2 års forsøg er der ikke sket synderligt meget i området, der jo helst også gerne skulle være stabilt, da Kystdirektoratet sandfodrer for at kompensere for den erosion, der ellers ville være i området. Det har ikke været muligt for os at se forskel på de områder af kysten, hvor der har været rør sammenlignet med reference områderne uden rør. Der er ikke nogen tydelig signatur af rørrækkerne på kysten, hverken lokalt eller mere overordnet.

Der har samlet været aflejring af sand i forsøgsområdet, men her må man erindre, at forsøget

begyndte kort tid efter den store storm 8. Januar 2005, hvor en masse sand blev eroderet fra

stranden ud i vandet . En del af dette er siden da igen transporteret ind på land, hvilket forklarer den relativt store opbygning af stranden det første år af forsøget. I år har der været en del storme i Januar, og havet har igen taget en del sand fra stranden.

Efter 2 år mener vi ikke, at vi definitivt kan sige at rørene har en positiv virkning.

 

September 1th 2007

 

Jørgen Fredsøe Hans F. Burcharth